Skipper, mit hjertebarn
D. 30. juni 2010 kan jeg slet ikke beskrive med ord! Det var
den værste dag jeg nogensinde har haft!
Kun nogle få har en idé om hvor meget Skipper egentlig betød for mig, man skal have oplevet vores bånd, for at vide det.
Skipper var virkelig mit et og alt, jeg fik ham da jeg havde allermest brug for en ven. Jeg var 11 (næsten 12) år dengang, og siden da har ikke været en eneste dag hvor han ikke har været min bedste ven. Selv efter han døde, har intet kunne måde sig med det han og jeg havde sammen!
D. 30. juni kom jeg hjem fra skole og ville tage en lille lur. Jeg når kun lige at kommet ind på mit værelse da jeg ser Skipper er død, jeg faldt grædende sammen foran buret, ringede til min far og bad ham om at komme hjem, jeg kunne ikke få mig selv til at tro på Skipper virkelig var død. Men min far var slet ikke i tvivl. Det hele virkede så surrealistisk, særligt fordi at Skipper havde hoppede glad rundt i buret om morgenen inden jeg tog i skole.
D. 7. juli 2010 (han blev født d. 7. juli 2001) ville Skipper være blevet 9 år, dvs. at han døde præcis en uge før han nåede at blive de 9 år. På grund af hans høje alder havde jeg faktisk samme dag han døde, haft ringet til dyrlægen ude fra skolen (vidste ikke der at han var død), for at få ham tjekket, bare et almindeligt sundhedstjek, da jeg ville være sikker på alt var som det skulle være, fordi jeg elskede ham så højt. Havde fået en tid til dagen efter, men den måtte jeg så aflyse. Skipper blev begravet i min farmors have, aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt som det.
Skipper var helt igennem sin egen, han havde mange sjove og dejlige vaner, fx kunne jeg næsten ikke nå at åbne hans bur, før han selv hoppede op i sengen til mig. Og når han så var hoppet op, hoppede han videre hen til mit ansigt, som han slikkede for ligesom at hilse på mig, det var et fast mønster, og han gjorde det hver eneste dag. Han lå tit ved min side om natten når vi sov, han var en virkelig vidunderlig kanin.
den værste dag jeg nogensinde har haft!
Kun nogle få har en idé om hvor meget Skipper egentlig betød for mig, man skal have oplevet vores bånd, for at vide det.
Skipper var virkelig mit et og alt, jeg fik ham da jeg havde allermest brug for en ven. Jeg var 11 (næsten 12) år dengang, og siden da har ikke været en eneste dag hvor han ikke har været min bedste ven. Selv efter han døde, har intet kunne måde sig med det han og jeg havde sammen!
D. 30. juni kom jeg hjem fra skole og ville tage en lille lur. Jeg når kun lige at kommet ind på mit værelse da jeg ser Skipper er død, jeg faldt grædende sammen foran buret, ringede til min far og bad ham om at komme hjem, jeg kunne ikke få mig selv til at tro på Skipper virkelig var død. Men min far var slet ikke i tvivl. Det hele virkede så surrealistisk, særligt fordi at Skipper havde hoppede glad rundt i buret om morgenen inden jeg tog i skole.
D. 7. juli 2010 (han blev født d. 7. juli 2001) ville Skipper være blevet 9 år, dvs. at han døde præcis en uge før han nåede at blive de 9 år. På grund af hans høje alder havde jeg faktisk samme dag han døde, haft ringet til dyrlægen ude fra skolen (vidste ikke der at han var død), for at få ham tjekket, bare et almindeligt sundhedstjek, da jeg ville være sikker på alt var som det skulle være, fordi jeg elskede ham så højt. Havde fået en tid til dagen efter, men den måtte jeg så aflyse. Skipper blev begravet i min farmors have, aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt som det.
Skipper var helt igennem sin egen, han havde mange sjove og dejlige vaner, fx kunne jeg næsten ikke nå at åbne hans bur, før han selv hoppede op i sengen til mig. Og når han så var hoppet op, hoppede han videre hen til mit ansigt, som han slikkede for ligesom at hilse på mig, det var et fast mønster, og han gjorde det hver eneste dag. Han lå tit ved min side om natten når vi sov, han var en virkelig vidunderlig kanin.
"Kære Skipper
Det var hårdt at finde dig sådan, var det jeg af alt havde frygtet mest!
Jeg savner dig inderligt,
selv om du ikke længere er her, vil du altid være min bedste ven!
Jeg tænker hele tiden på dig, og savner dig vanvittigt meget!
Du var helt unik, du har gjort stort indtryk på mange,
jeg savner dig mere end ord kan beskrive!
Du har hjulpet mig mere end nogen anden, du har ALTID været der når jeg havde brug for dig
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du kendte mig bedre end nogen andre.
Jeg håber du har det godt hvor du er nu!
En ting er i hvert fald helt sikker,
jeg er dig evigt taknemmelig for at have haft æren af, at have dig boende og lære dig at kende!
Jeg elsker dig min ven, sov sødt!
Vi ses!"